Om os

Arbejdet med at bevare gamle gener – såvel plantegener som husdyrgener har i mange år kæmpet for at finde en form. Politisk har der været bredt ønske om at tiltræde de internationale samarbejder, og Danmark har således tiltrådt såvel Biodiversitets konventionen i 1992 og igen i 2015. Derudover har vi tiltrådt DEN GLOBALE HANDLINGSPLAN FOR HUSDYRGENETISKE RESSOURCER og INTERLAKEN-DEKLARATIONEN, underskrevet af fhv. fødevareminister Eva Kjer Hansen i 2007.

I 2014 tiltrådte Danmark Nagoya Protokollen, ligesom vi har tilsluttet os at arbejde efter FNs og FAOs anbefalinger for bevaringsarbejdet, hvor målet bl.a. på husdyrområdet er at sikre en population af hver race på min. 1.000 dyr for at sikre racens overlevelse. I 2014 stod det da også klart for en række visionære bevaringsavlere, at arbejdet med at bevare de gamle danske gener skulle sættes ind i en ny strategisk ramme. Foreningen Gamle danske Husdyrracer lykkedes at skaffe et projektbeløb til at iværksætte studieture til Europa for at undersøge, hvordan andre lande har arbejdet med bevaringsarbejdet. Projektarbejdet kulminerede i en konference i Assens i 2015, hvor den såkaldte Arkegårdsrapport blev præsenteret med bud på, hvordan det helhedsintegrerede landbrug, under navnet arkegårde, kunne løfte både de danske forpligtelser indenfor bevaringsarbejdet, men i høj grad også kunne løse generelle samfundsmæssige udfordringer. Forslaget var, at bevaringsarbejdet kunne sikre en øget biodiversitet i dansk landbrug med plads til den vilde natur, samt sikre en mindskning af udledning af næringsstoffer. Den kunne give såvel danskere som turister adgang til en rig dansk natur og skabe nye turisme destinationer.

På den baggrund blev det besluttet at danne en ny forening, som kunne fungere som paraplyorganisation for udviklingen af bevaringsarbejdet, hvilket førte til, at foreningen Danske Arkegårde (tidligere Danske Biodiversitetsgårde) blev dannet ved en generalforsamling den 24. januar 2015.

Læs Arkegårdsrapporten her