De oprindelige husdyrracer

Hvorfor bevare dig oprindelige husdyrracer?

“Når racen uddør, mister vi genetisk materiale, som vi kan få brug for i fremtiden til at løse nye udfordringer såsom klima og miljø”

Bernt Guldbrandtsen, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Kilde: Ritzau/BT

Hvorfor skal vi rede disse oprindelige husdyrracer?

Vi har brug for de oprindelige racers gener, der er lagret med flere 1000 års erfaringer. Vi skal ikke længere have malkekøer, der er fungerer som en maskine, hvor maden kommer ind, og mælken kommer ud. Vi har brug for en malkeko, der som i gamle dage er bæredygtig. Det vil sige, som er tilpasset vores miljø, og dermed kan finde sin føde i den danske natur. Hvis de gamle gener uddør, så går uerstattelige gener tabt, og vi vil ikke kunne udvikle en bæredygtig og evt. klimavenlig ko.

Man kan se på generne som byggeklodser. For at kunne komme frem til den optimale løsning skal man have mange forskellige klodser at bygge med. Resultatet bliver ikke godt, hvis der ikke er klodser nok eller der kun er de samme farver. Det giver meget få muligheder. Sådan er det med de moderne køer, deres genvariation er begrænset til meget få klodser og alle i samme farve, modsat generne i de gamle racer, hvor der er meget større variation og mange forskellige farver at gøre brug af.

Indsamlingen er slut

Hvad skal vi så bruge disse ”byggeklodser” til? 

Ligesom vi har gjort med den moderne ko, så kan vi bruge de oprindelige gener til at udvikle nye racer. Den moderne ko er meget svær at udvikle videre på – og vi har brug for udvikling og forandringer i landbruget. Der er behov for at kunne tilpasse fremtidens fødevareproduktion til udfordringer som f.eks. klimaproblematikken. 

Hvis vi ser på de oprindelige kvægracer, så har de udviklet sig med naturen i flere tusinde år og tilegnet sig en masse ”erfaringer”, som vi nu bør gøre brug af igen. Siden 1960’erne har landbruget kun haft fokus på at skabe en produktiv malkeko uden at tænke på konsekvenserne.

Vi har siden 60’erne haft en genpulje i håbet om at bevare disse oprindelige gener, men beholdningen her i nærmer sig nul. Og selvom vi har gener på frost, vil det aldrig kunne give det samme dyr, som de kom fra. Vi bliver nødt til at bevare den levende ”genpulje” og sikre os, at bestanden af de oprindelige kvægracer, og oprindelige husdyrracer og planter generelt, ikke uddør, og dermed går tabt for os. 

Indsamlingen er slut

Den historiske udvikling af kvæget i det danske landbrug

Urkvæget. Allerede for over 5000 år siden – i bondestenalderen – blev kvæg brugt af mennesker som trækkraft og til at producere gødning, kød og mælk. Igennem tiden har dette urkvæg udviklet sig i synergi med og i den samme langsomme takt som det menneskeskabte landbrugssamfund og den omkringliggende natur. Gradvist har kvæget gennemgået en løbende tilpasning til de livsbetingelser, som de aktuelle lokale forhold (klima, natur og landbrugsdrift) har bestemt. Derfor er der gennem udviklingshistorien opstået et utal af unikke lokale kvægracer med en meget forskelligartet gensammensætning. Dette kvæghold har været grundstenen i landbrugets – og dermed menneskehedens – succeshistorie. 

Helt op til moderne tid har kvægracerne været skabt til at fungere i mere eller mindre ekstensive produktionssystemer, hvor deres vigtigste egenskaber har været, at de kan leve af de naturlige foderemner, der kan findes i de omkringliggende skove og græsarealer, at de er gode til at producere levedygtigt afkom, yngelpleje og er robuste overfor sygdom, fysiske påvirkninger, parasitter og rovdyr. Alle disse egenskaber er i forskellige kombinationer gemt i de enkelte kvægracers genressourcer.

Det moderne kvæg. I moderne landbrugsdrift har vi mennesker overtaget styringen af kvægracernes udvikling gennem et nøje tilrettelagt avlsarbejde. Her er kvægets evner til at begå sig under ekstensive forhold ikke længere vigtige. I staldene er der optimale klimatiske forhold, kalvene tages straks fra moderen (så stærke moderegenskaber er nærmere blevet en ulempe), og de går beskyttet og behandles med medicin, hvis de alligevel bliver syge. Der er faktisk kun en egenskab i koen, der er vigtig: At kunne omsætte den store foderration, der serveres for den, til en maksimal mængde mælk.

Resultatet af de seneste 50 års avlsstyring er, at kvægbestandene er blevet ensrettet. De unikke lokale kvægbesætninger med den store genvariation er stort set uddøde. Antallet af racer er minimeret til under en håndfuld, der dominerer stort set hele produktionen. Indenfor racerne er genvariationen endda yderligere indskrænket, fordi ganske få kårede avlstyre bruges som stamfædre til de fleste nye kalve – ikke bare nationalt, men også på verdensplan.

Fremtidens kvæg? Men hvad nu, hvis fremtidens landbrugsproduktion ikke længere skal foregå med maksimalt udbytte som det eneste mål? Hvad nu hvis fremtidens forbruger kræver oksekød og mælk produceret på arealer og foder, der ikke kan anvendes til menneskeføde, kræver, at produktionen skal være med minimalt klimaaftryk, kræver, at koen skal have lov til at gå med sin kalv i længere tid, eller kræver, at medicinering skal udfases, for at undgå antibiotikaresistens? 

Så kan vi ikke avle den moderne produktions-ko tilbage til den gamle ekstensive form. De gener, vi skal genbruge, er ganske enkelt gået tabt og kan ikke genskabes. Vi skal derimod bruge de bevarede gamle kvægracer – Rød Dansk Malkeko, Jysk Kvæg o.s.v. – og de oprindelige genressourcer, der er bevaret i dem. Gennem de gamle kvægracer får vi en ny chance for at genstarte avlsarbejdet mod fremtidens produktions-ko. Men denne gang bliver det med bæredygtighed som det erklærede avlsmål. Til gavn for vores fælles fremtid.

Indsamlingen er slut

Landbrugsstyrelsen beskriver formålet med bevaringsarbejdet således:

Formålet er at sikre generne i de oprindelige danske sorter og husdyrracer. Det er vigtigt, at der er genressourcer tilgængelige i forædlingsarbejdet for at kunne tilpasse moderne sorter og husdyrracer til fremtidens produktionsvilkår for at:

  • udvikle kvalitetsfødevarer med en særlig smag samt med regionalt præg og en spændende kulturhistorie
  • udvikle genetiske ressourcer, der er særligt velegnet til økologi
  • finde nye komponenter for resistens mod sygdomme og skadedyr
  • forædle nye plantesorter og husdyrracer, som kan imødegå de eventuelle fremtidige klimaændringer
  • sikre erhvervets udviklings- og eksportmuligheder

Kilde: Landbrugsstyrelsen

*Plantegenetiske ressourcer: Plantegenetiske ressourcer betyder genetisk materiale af planteoprindelse med aktuel eller potentiel værdi for jordbruget. Begrebet omfatter formeringsmateriale af bl.a. nye og gamle plantesorter, landsorter og kulturplanternes vilde slægtninge. Kilde: Landbrugsstyrelsen

Regnskabet for indsamlingen

Indsamlingen gik desværre ikke som håbet, så vi vil nu prøve at finde støtte på andenvis.

Indsamlingen er slut

Create your website with WordPress.com
Get started
%d bloggers like this: